Sønderborg Kommune

Kolde kontanter? Fundraising aften for kulturaktører og foreninger i Sønderborg Kommune


Dato og tid

Onsdag d. 15. november 2017 kl. 19:00 til 21:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 13. november 2017 kl. 23:00

Sted

Alsion
Alsion 2
6400 Sønderborg
Denmark

Arrangør

Sønderborg Kommune(Kultur, Event og Fritid)
+45 27905528
tzeb@sonderborg.dk


Kolde kontanter?
- Fundraising aften for kulturaktører og foreninger i Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune (Kultur, Event og fritid) har indgået en aftale med Fundraiseren.dk og Fonde.dk om afholdelse af en fundraising aften med fokus på at hjælpe deltagerne videre med at skaffe finansiering til deres projekter.

Formålet med aftenen er at give deltagerne indblik i de mange muligheder i fundraising, udvælgelse af de rette fonde, tips til den gode ansøgning og en række brugbare værktøjer samt gennemgang af cases. Derudover vil der også blive lagt vægt på netværksdelen.

Som afslutning på aftenen vil der blive udleveret ark med gode tips og skabeloner til at komme i gang eller videre med sit projekt.

Indhold
Generel introduktion til fundraising – trends og tendenser
Hvad er en god ansøgning?
Ansøgningsteknik og -skabeloner
Overblik over fondsmarkedet og introduktion til fonde.dk
Succeshistorier og cases – hvad kan man lære af succes og fiasko?
Opsummering og gode råd til at komme i gang – eller videre – med dit projekt

Program
19.00 – 20.00   Første halvdel
20.00 – 20.15   Kaffe og kage
20.15 – 21.00   Anden halvdel

Fonde.dk
Inden kurset kan du/I orientere dig på www.fonde.dk, der er et online værktøj til at finde frem til relevante fonde og samtidig et værktøj med masser af råd og tips. Sønderborg Kommune har tegnet et abonnement, som også gælder foreningslivet. Derfor kan du/I oprette en gratis profil og benytte jer af databasens mange muligheder. Send en mail til info@fonde.dk og skriv Sønderborg Kommune og Fonde.dk abonnement i emne-feltet.

Oplægsholder
Rasmus Munch, som er medindehaver af Fundraiseren.dk, har mange års erfaring med fundraising for forenings og fritidslivet i mange forskellige kommuner over hele Danmark. Fundraiseren.dk arbejder med fundraising og projektudvikling. Fundraising er målrettet private fonde og offentlige puljer inden for mange fagområder - fra velfærdsteknologi til kunst og kultur. Vi kalder det penge til udvikling.

Find vej til arrangementet

Kontaktinformationer til arrangør

Sønderborg Kommune(Kultur, Event og Fritid)
+45 27905528
tzeb@sonderborg.dk