Sønderborg Kommune

Fra idé til virkelighed – foredrag om projektledelse i praksis


Dato og tid

Tirsdag d. 8. maj 2018 kl. 18:30 til 21:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 7. maj 2018 kl. 20:00

Sted

Sønderborghus - Teatersalen
Løngang 1
6400 Sønderborg
Denmark

Arrangør

Sønderborg Kommune (Kultur, Event, Idræt og Fritid)
+45 29 74 75 53
ulhr@sonderborg.dk







Fra idé til virkelighed – foredrag om projektledelse i praksis

Tid: Tirsdag d. 8 maj 2018 · Kl. 18:30 –21:00
Sted:
Sønderborghus, Teatersalen

Sønderborg Kommunes afdeling for Kultur, Event, Idræt og Fritid, inviterer til tema aften 2, Fra idé til virkelighed – foredrag om projektledelse i praksis.

Formålet med aftenen er at give et indblik i de mange faser omhandlende projektledelse, herunder at få den gode ide til et arrangement eller et event ført ud i livet, og hvad der skal til for at et arrangement lykkes.
Der vil også komme gode råd til, hvad der skal tages højde for, når der søges tilladelser til offentlige arrangementer.

Som afslutning på aftenen vil Sønderborg Kommunes nye digitale kulturelle platform på sonderborgkommune.dk blive introduceret. Det er en emneportal med værktøjer til fundraising, projektledelse, tilladelser m.m. tiltænkt lokale kulturaktører.

Program
18.30 – 19:30   Fra idé til virkelighed/ ansøgning af tilladelser
19:30 – 19:45   Kaffe og kage
19:45 – 21.00   Foredrag om projektledelse / gennemgang af digital platform

Tilmelding
Det er gratis at deltage, men det er nødvendigt med tilmelding til foredraget grundet stor efterspørgsel.

Sidste tilmeldingsfrist: mandag d. 7 maj 2018

Yderligere information

Foredraget holdes af Rasmus Kjølby, Sønderborg Kommunes kommunikationskonsulent.Rasmus Kjølby har gennem sit engagement i spejderbevægelsen og Forsvaret arbejdet både som ansat og frivillig med projektledelse i en årrække. Senest som kommunikationskonsulent for Spejdernes Lejr 2017 med ansvaret for at koordinere de besøgende journalister og lejrens frivillige kommunikationsmedarbejdere og sparre med lejrens frivillige ledelse. Til dagligt ansat som kommunikationskonsulent og presseansvarlig i Sønderborg Kommune.

Connie Davidsen fra Sønderborg Kommunes Projekt & Anlæg vil gennemgå processen fra idé til at få tilladelse til et arrangement. Hun vil samtidig give gode råd og vejledninger. Connie arbejder som projektleder og har ansvar for tilladelser til kulturelle arrangementer på de offentlige arealer i kommunen.                                                                                          

Vi ser frem til en hyggelig aften.

Find vej til arrangementet

Kontaktinformationer til arrangør

Sønderborg Kommune (Kultur, Event, Idræt og Fritid)
+45 29 74 75 53
ulhr@sonderborg.dk